Københavns Universitets Videoportal

Master students at Physics of Ice, Climate and Earth

Wed, 31 May 2023 11:29:06 GMT

At the Physics of Ice, Climate and Earth at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen, 3 Master international students present their master projects on Climate Research.

Betina Loy, Davide Lazzetta and Josephine Yolanda Lindsey Clark

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Produced by: NBI Communication
Duration: 04:48 min.

DQC, Danish Quantum Community

Tue, 30 May 2023 12:49:39 GMT

Presentation of the Danish Quantum Community, DQC for the conference IQT Nordics 2023.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.
Produced by: NBI Communication
Duration: 90 sec.

Interview med Albert Sneppen

Tue, 07 Mar 2023 11:40:47 GMT

Han har gjort det igen. 24-årige Albert Sneppen står bag endnu en overraskende opdagelse, der kan bringe os tættere på et svar på, hvor gammelt universet er. I sit speciale har han undersøgt en såkaldt kilonova, som er en enorm eksplosion i rummet. Forventningen var, at den var fladtrykt, men den viser sig at være formet som en perfekt kugle. Specialet er blevet publiceret i tidsskriftet Nature. Det er langtfra første gang, at Albert Sneppen, som netop er begyndt som ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet, vækker international opsigt. Tidligere har han blandt andet udgivet et globalt klimastudie, løst en gåde om sorte huller, og han står også bag et forskningsresultat om vægten af stjerner, som har stor betydning for vores forståelse af Universet.

Kvanteforskere opfinder unik teknologi til fuldstændig sikker kommunikation

Thu, 24 Nov 2022 13:49:57 GMT

Et fremtidigt cyberangreb kan lamme hele Danmarks kritiske infrastruktur. For at beskytte vores digitale kommunikation anvender vi kryptering, men den krypteringsteknologi, vi bruger i dag, kan brydes med en kvantecomputer.

Så hvordan sikrer vi vores kommunikation i fremtiden?

Forskere fra Niels Bohr Institutet og DTU- Danmarks Tekniske Universitet har samarbejdet om at lave en løsning på det problem ved hjælp af kvanteteknologi. Sammen demonstrede de derfor en absolut sikker videoforbindelse - en forbindelse, der ikke kan hackes.

I den ene ende af opkaldet stod administrerende direktør i IT-branchen Natasha Friis Saxberg på Niels Bohr Institutet, mens formand i Innovationsfonden Anders Eldrup stod i den anden ende på DTU.

Se hvordan demonstrationen forløb i videoen, hvor professor i kvanteteknologi Peter Lodahl forklarer teknologien bag.

Forskningen er støttet af Danmarks Grundforskningsfond / The Danish National Research Foundation.

Danmarks første kvantesikrede fibernet-forbindelse oprettet mellem NBI og DTU

Thu, 24 Nov 2022 13:45:40 GMT

Interview med prof. Peter Lodahl

TEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut sikker forbindelse - en videoforbindelse, der ikke kan hackes.

Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (KU) har demonstreret en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation.

Dette skete med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet.

Teknologien blev demonstreret via et kvantekrypteret videolink af Anders Eldrup, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, der befandt sig på DTU, og Natasha Friis Saxberg, Direktør for IT-Branchen, der befandt sig på NBI.

Vi har hermed åbnet for en ny æra, hvor dansk teknologi kan forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation.

Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over, og skaber samtidig store muligheder for dansk erhvervsliv.

Videoen er produceret af: Bettina Illemann Larsen, Science Kommunikation

Læs hele nyheden her

Niels Bohr Institute about the war in Ukraine

Fri, 25 Mar 2022 11:29:50 GMT

Researchers and students at the Niels Bohr Institute talk about how the war in Ukraine is affecting them, their families and their work.

Orsted To Bohr To Now – Charles Marcus Talk

Tue, 20 Oct 2020 00:00:00 GMT

Livestream from a public lecture by Professor Charles Marcus at University of Copenhagen on 19 October 2020.
The lecture focus on the Danish scientists H.C. Ørsted and Niels Bohr, respective discoverers of classical electromagnetism and quantum physics. Their legacies connect today in modern quantum physics where the flow of electric currents and the fields that result can remain in an undetermined quantum state until measured.
Adding quantum indeterminacy to electromagnetism raises new and difficult unanswered questions and hints at unrealized technologies.
Charles Marcus is Villum Kann Rasmussen professor at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen and head of Microsoft Quantum Lab. He receives the H.C. Ørsted gold medal in physics and a travel grant for his work within the field of quantum mechanics and quantum technology.

The warped side of the universe

Tue, 02 Apr 2019 15:39:29 GMT

Professor Kip Stephen Thorne, California Institute of Technology, Pasadena

Professor Kip Stephen Thorne has made pioneering contributions to the study of black holes and gravitational waves. He has spearheaded the efforts to look experimentally for gravitational waves, which could tell about violent events in the universe. Thorne has worked closely with John Wheeler, who was a co-author to Niels Bohr’s groundbreaking article on nuclear fission in 1939.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 35:27 min.

"Invisibility Cloak" by professor Sir John Pendry

Tue, 02 Apr 2019 14:35:38 GMT

Three of the world’s leading researchers were awarded the UNESCO Niels Bohr Gold Medal in 2010 for their special contribution to groundbreaking research in physics.

The three researchers are John Pendry from Imperial College in London, Professor Timothy Berners-Lee from MIT, Boston and Professor Kip S. Thorne from Caltech, Pasadena. All three are Nobel Prize class researchers.

Professor Sir John Pendry, The Blackett Laboratory, Imperial College London, UK has a background as a theoretical condensed matter physicist and is well known for his work on the structure of surfaces and their interaction with electrons and photons.

He received the medal for his groundbreaking contributions to the development of meta-materials, i.e. materials with significant and new, unusual optical properties. An example is materials with negative refractive indexes, which can then become 'invisible'. This particular phenomenon is called cloaking.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 25:22 min.

The past & future of the web

Tue, 02 Apr 2019 14:01:11 GMT

Professor Sir Timothy Berners-Lee, Massachusetts Institute of Technology, Boston

Timothy Berners-Lee was responsible for the development of hypertext, the World Wide Web and hence the foundation for the modern internet. His research has had an enormous impact on the entire global communication system and the modern information society, which has changed daily life and the lives of most of the Earth’s population.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 31:01 min.

International students at the Niels Bohr Institute

Mon, 04 Aug 2014 14:17:51 GMT

Meet Tommaso from Italy, Yongbiao from China and Sarah from Lebanon, who have all chosen to study at the Niels Bohr Institute in Copenhagen.
Along with four other international students they explain why they came to Copenhagen to study, what the study environment is like at the University of Copenhagen, and how you as an exchange student can prepare for your stay in Denmark.

Neem ice core camp

Tue, 17 Jul 2012 11:50:32 GMT

Tyler Jones, University of Colorado, takes you on a free ride round the NEEM camp 2011.

Dark Matter

Thu, 28 Jun 2012 11:11:10 GMT

The Universe consists not only of the visible heavenly objects like stars, planets and galaxies - there is also a large amount of invisible matter out there, dark matter.
It does not interact with light and is only detectable by its gravity influence on the surroundings. By studying the dynamics of stars, galaxies and the hot gas between galaxies in galaxy clusters the volume and spatial distribution of dark matter can be mapped out.

Host: Steen Hansen, astrophysicist, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institute
Produceret by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2012
Produceret with funding support from: Marie and M. B. Richters Foundation
Duration: 09:44

Interview with astrophysicist Lars Buchhave

Wed, 13 Jun 2012 18:28:09 GMT

Foredrag med teoretisk fysiker Kim Splittorff

Mon, 12 Mar 2012 10:00:00 GMT

Kvarker i det tidlige univers

I øjeblikkene efter Big Bang var universet domineret af en cocktail eller ursuppe bestående af frie kvarker og gluoner. Denne cocktail fik dog hurtigt en ganske anden karakter. Kvarkerne og gluonerne fandt sammen i de tæt bundne partikler, der dominerer vores univers idag. Det er de partikler, der er atomernes og stoffernes byggesten. Men idet kvarker og gluoner blev tæt bundet sammen i partikler, blev deres fysiske egenskaber skjult. På CERN prøver man med enorm stor kraft at smadre atomkerner mod hinanden for at skabe en tæt og varm tilstand af kernernes fundamentale elementarpartikler og studere dem i store detektorer. Også teoretisk kræver det forskernes ypperste for at beregne kvarkernes egenskaber og forstå deres fysik.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 26:27 min.

Lecture with Nobel Prize winner Andre Geim

Mon, 20 Feb 2012 10:35:22 GMT

Andre Geim was awarded with The Niels Bohr Institute Medal of Honour in 2011. This is the lecture he gave at the award ceremony.

Produced by: The Niels Bohr Institute and The Compound, 2011
Length: 43:00 minutes

Foredrag med nanofysiker Thomas Sand Jespersen

Mon, 20 Feb 2012 10:34:13 GMT

Krumt kulstof til fremtidens elektronik
Kulstof er et fantastisk alsidigt stof. En ny videnskabelig opdagelse baner vejen for en hidtil uset kontrol over elektronernes spin og kan få stor betydning i anvendelser indenfor spin-baseret nano-elektronik.

Produceret af Niels Bohr Institutet 2011

Foredrag med partikelfysiker Stefania Xella

Fri, 10 Feb 2012 13:25:46 GMT

Jagten på Gud-partiklen - Higgs'en

At opdage den hemmelige kode i naturen på sit mest fundamentale niveau, har flere tusinde fysikere fra hele verden arbejdet sammen om og opbygget den største partikel accelerator til dato: Large Hadron Collider. Blandt de 1.000 millioner partikelkollisioner per sekund, som sker i LHC, så prøver fysikerne at fange et glimt af eksistensen af en bestemt partikel, Higgs-partiklen. Denne partikel er forudsagt af teorien, men den har endnu ikke vist sig at eksistere. Hvis den findes, så kan vi forklare, hvordan massen af de grundlæggende partikler kommer omkring, og hvordan symmetrien mellem kræfter i det tidlige univers var brudt, og hvordan den verden, som vi ser det i dag, kom til at eksistere.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:35 min.

Foredrag med biofysiker professor Mogens Høgh Jensen

Fri, 10 Feb 2012 13:22:39 GMT

Livsvigtig cellekommunikation

Forskning i cellernes kommunikationsnetværk kan øge forståelsen af sygdomme og medicin. En celle bliver konstant beskadiget, og inde i cellen starter der et kompliceret netværk af kommunikation mellem proteiner og gener for at reparere skaden. I de fleste tilfælde bliver skaden repareret, og ellers skal cellen helst slå sig selv ihjel. Hvis det fejler, kan der opstå sygdomme som f.eks. kræft. Biofysikerne forsker i de komplicerede kommunikationsnetværk, og forståelsen af sygdomsprocesser vil kunne udnyttes til nye lægemidler.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 27:11 min.

Foredrag med professor Reinhardt Møbjerg Kristensen

Fri, 10 Feb 2012 13:19:38 GMT

Et foredrag om Bjørnedyr

De mikroskopiske bjørnedyr kan tåle de mest ekstreme forhold. De mindre end én millimeter små dyr kan klare temperaturer på op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. De kan vækkes til live efter mange års udtørring og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmiske stråling. De egenskaber kan måske udnyttes i lægevidenskaben.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 18:08 min.

Foredrag med professor Jens Jørgen Gaardhøje

Fri, 10 Feb 2012 13:17:21 GMT

Kunne kernefusion være svaret på energikrisen?

Verdens behov for energi er så umættelig, at investeringer i fx grøn energi slet ikke kan følge med.

En oplagt løsning kunne derfor være at prøve at efterligne stjernernes energiproduktion, der sker ved en fusionsproces.

Professor i partikelfysik Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet gennemgår i forelæsningen grundprincipperne i hhv. fission- og fusionsprocesserne.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 24:34 min.

Foredrag med kvantefysiker Anders Søndberg Sørensen

Fri, 10 Feb 2012 13:16:46 GMT

Kvantekommunikation

Kvantemekanikken er berømt og berygtet for sine besynderlige og paradoksale effekter. Hvis man lagrer information i former af bits i enkelte atomer, begynder informationen at opføre sig på denne besynderlige kvantemekaniske facon. Forskere på Niels Bohr Institutet arbejder på at udnytte denne besynderlige opførsel til f.eks. at lave kraftigere computere. (Kvante- informations-lagring er et nødvendigt element i fremtidens kvante-kommunikationsnetværk.)

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:24 min.

Foredrag med Ph.d. Anders Tranberg

Fri, 10 Feb 2012 12:49:09 GMT

Einsteins almene relativitetsteori
- og dens betydning for astrofysik og kosmologi.

Einsteins almene relativitetsteori er Albert Einsteins mest fundamentale og originale bidrag til den moderne fysik.

Ph.d. Anders Tranberg fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan den efter snart 100 år stadig står uantastet af eksperimenter og observationer.

Samtidig beskriver den universets fødsel og udvikling, sorte huller og - i princippet i hvert fald - tidsmaskiner.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 20:04 min.

Foredrag med professor Poul Henrik Damgaard

Thu, 09 Feb 2012 14:32:20 GMT

Einsteins specielle relativitetsteori
- og dens indflydelse på moderne fysik.
Einstens specielle relativitetsteori revolutionerede vor forståelse af rum og tid. En af de mest dramatiske konklusioner er, at tid ikke er absolut.

Professor Poul Henrik Damgaard fra Niels Bohr Institutet fortæller om de dybere konsekvenser af teorien, hvoraf nogle først bliver forstået i netop disse år.

Som eksempel herpå beskrives, hvorledes den specielle relativitetsteori på en overraskende måde knytter tråde til almen relativitetsteori, som beskriver tyngdekraften.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 21:18 min.

Vulkanudbrud og historiske begivenheder

Thu, 09 Feb 2012 13:08:13 GMT

Foredragsholder: Jørgen Peder Steffensen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Særlige lag i iskernerne fra Grønland bidrager til fortællingen om store begivenheder i menneskets historie.

Iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan man i NGRIP-iskernen fra Grønland, har kortlagt de seneste 60.000 års nedbør, år for år. Det har gjort det muligt at spore og tidsfæste pludselige og voldsomme begivenheder som vulkanudbrud og klimaændringer. Iskernerne kan derfor tilføje ny viden til en række historiske og forhistoriske hændelser, som har påvirket mennesket.

Kendte, historiske vulkanudbrud, som Laki i Island 1783 og Vesuv år 79 findes som lag af syre og aske i isen. Mindre kendte er vulkanerne i 1601 og 934. I forhistorisk tid er spor fra flere vulkanudbrud og klimaændringer med til at anskue myter og beretninger i et helt nyt lys.

Nogle af lagene i isen kan være med til at påvirke arkæologernes fortolkning af, hvornår og hvordan stenalderfolk vandrede ind i Europa efter istiden

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 19:59 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:33:42 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 2: Troels Petersen (lektor, Partikelfysik)

Udforskning af vores usynlige univers
I år startede verdens største videnskabelige instrument, partikel-acceleratoren LHC, ved det europæiske center for partikelfysik, CERN. Dette gør os i stand til at afdække naturens dybeste mysterier og studere partiklernes verden på et hidtil ukendt niveau. Universet har vist sig at bestå af mørkt stof (23%), mørk energi (73%) og atomer og andet (4%).

Mørkt stof menes at udgøres af en endnu ukendt type partikler fra Big Bang, og med opstarten af CERNs LHC accelerator starter nu jagten på mørkt stof i ATLAS-eksperimentet

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:21 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:32:38 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 4: Lars Buchhave (Postdoc, astrofysiker, exoplaneter)

Formørkende exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds? Disse eksistentielle spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. Hvordan bekræfter og karakteriserer man formørkende exoplaneter fra tre af verdens førende eftersøgnings-programmer.

Det vigtigste er NASAs nye rummission Kepler, hvis enestående nøjagtige målinger tillader at finde planeter så små som Jorden.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:49 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:31:40 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 3: Johan Fynbo (lektor, Dark Cosmology Centre)

Universets Dark Ages
I disse år er astrofysikerne ved at nå frem til observationerne af de allerførste galakser, der blev dannet efter Big Bang, og Johan Fynbo vil beskrive, hvor forskningsfronten ligger i dag, og hvilke gennembrud vi kan forvente i løbet af de næste 10 år.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 28:39 min.

Big Bang - Teorien for det hele

Wed, 08 Feb 2012 15:30:44 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 1: Holger Bech Nielsen (professor, teoretisk højenergifysik)

Big Bang - Teorien for det hele
Fysikerne vil gerne kunne beskrive universets fundamentale love, men der er uopklarede gåder, som ikke kan beskrives med Standard Modellen. Hør om Higgs partiklen og sort stof og andre teorier om strenge, random dynamics og symmetrier i naturen.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:43 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:14 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 8: Minik Rosing (professor, Geologisk Museum)
Jordens tidlige klima og liv

Klimaets udvikling på den tidlige Jord har haft stor indflydelse på betingelserne for, at livet kunne etablere sig på Jorden. Vi har mulighed for at studere Jordens overflademiljøer gennem de næsten fire milliarder år, vi har geologiske aflejringer fra. Vi kan derfor også få et indblik i, hvordan Jordens klima har udviklet sig over lange geologiske tidsrum. Det viser sig, at klimaet har været påfaldende stabilt, når man tager i betragtning, at energistrømmen fra Solen er øget med omkring 25 %. Meget tyder på, at levende organismer gennem deres stofskifte har haft en stabiliserende virkning på Jordens klima.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 29:50 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:04 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 6: Uffe Gråe Jørgensen (lektor, Astrofysik)

Hvor kom Jordens vand fra?
Astronomiske modeller og observationer tyder på, at vandet først kom til Jorden længe efter dens dannelse for 4.6 milliarder år siden. Samtidig kan vi se, at der for 3.8 milliarder år siden pludseligt faldt over 1000 tons kosmisk materiale på hver eneste kvadratmeter af Jordens overflade. Var det Jordens vand, der kom ved den lejlighed, som et vældigt bombardement med isblokke i form af kometer?

Produceret af:: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:14 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:56 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 7: Christine Hvidberg (lektor, Geofysik)

Vand og livsbetingelser på Mars og Jupiters måne Europa
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. På Mars er der masser af spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem 5 mia. år. Under et km tykt isdække på Jupiters måne Europa findes et enormt hav, som op-varmes af tidekræfter fra Jupiter. Tilsyneladende er betingelserne for liv opfyldt, men efter årtiers søgning står vi stadig uden entydige spor. Er Jorden alligevel alene om at have liv?

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:57 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:09 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 5: Anja C. Andersen (lektor, Dark Cosmology Centre)

Liv i universet
For at kunne lede efter liv andre steder er det nødvendigt for os at definerer, hvad liv er og hvilke betingelser, der skal være tilstede for at liv kan eksisterer. I foredraget vil jeg gennemgå, hvad astronomer mener er de vigtigste forudsætninger der skal være opfyldt for at vi kan gøre os håb at liv kan eksisterer i andre egne af universet.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:36 min.

Foredrag med Morten Bo Madsen om Tidligere Mars-missioner

Wed, 08 Feb 2012 10:43:21 GMT

Morten Bo Madsen, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Siden 1960'erne har der været sendt missioner til Mars, bl.a. for at undersøge mulighederne for, at der skulle findes liv på planeten.

I 1976 nåede de to Viking-missioner Mars med to kredsløbssonder og to store landere med instrumenter til detektion af liv. Resultaterne var (mest) negative og det blev klart, at studierne måtte gribes mere systematisk an.

Marsroverne Spirit og Opportunity landede i januar 2004 i henholdsvis Gusev krateret og på Meridiani-sletten, hvor de skulle studere vands indflydelse på geologien disse to steder.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 19:49 min.

Planeternes dannelse og vand på Mars

Wed, 08 Feb 2012 10:43:01 GMT

Kristoffer Leer, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
I foredraget hører vi om, hvordan vores Solsystem opstod for 4,5 mia. år siden, da en stor sky af gas trak sig sammen og dannede Solen. Ved denne lejlighed dannedes også planeterne, herunder Mars og Jorden.

De to planeter har haft nogenlunde samme startbetingelser, men har udviklet sig vidt forskelligt. Hvordan kan det være, at Jorden er frodig og fyldt med liv, mens Mars er blevet til en tør stenørken?

Opstod livet på Mars inden vandet forsvandt fra planeten igen? Findes der stadig eksotiske livsformer på Mars?

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 13:42 min.

Det magnetiske støv på Mars

Wed, 08 Feb 2012 10:42:46 GMT

Morten Bo Madsen, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Danmark har altid været med, når NASA har landet en sonde på Mars.

På Viking var det vindstudier, mens Mars Pathfinder og Mars-roverne Spirit og Opportunity og senest Phoenix-landeren alle har medbragt dansk-byggede magnetinstrumenter.

Magnetinstrumenterne er designet til - sammen med andre instrumenter på missionerne - at undersøge støvets udvikling og dannelseshistorie.

Se og hør planetfysiker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet fortælle om, hvordan magneterne indfanger støv, og hvad støvet fortæller os om Mars-overfladens historie.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 29:36 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 10:42:03 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 9: Kim Sneppen (professor, Biofysik)
Evolutionen af biologisk liv

Den fantastiske diversitet af livets strategier ses overalt omkring os. Over geologisk tid er mange arter uddøet, medens ligeså mange arter er blevet skabt. I foredraget vil Kim Sneppen diskutere udviklingen af liv den sidste 1/2 milliard år, modeleret som et komplekst vekselvirkende system.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 23:22 min.

Foredrag med Steen Hansen om Det gådefulde mørke univers

Wed, 08 Feb 2012 09:40:17 GMT

Forskerne har opdaget, at universet hovedsageligt består af mørkt stof. Mørkt stof udsender ikke lys og reflekterer ikke lys - det er usynligt. Hør om forskningen i det gådefulde mørke univers.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.

Is, sne og skyer på Nordpolen af Mars - den nyeste viden fra NASA's Phoenix...

Wed, 08 Feb 2012 09:40:16 GMT

Line Drube, planetfysiker, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet
Forelæsningen handler om de videnskabelige resultater fra NASA's Phoenix Mission, der i 2008 landede som den første i det nordlige polarområde på Mars.

Både Københavns og Aarhus Universitet havde bygget eksperimenter, som var med på landeren - sonden, og forelæsningen bliver holdt af Line Drube, der var med i den københavnske forskningsgruppe.

Line Drube er ph.d.-studerende fra Niels Bohr Institutet ved Københavs Universitet.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 20:10 min.

Phoenix-missionen - resultater

Wed, 08 Feb 2012 09:37:27 GMT

Kristoffer Leer, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Planetfysiker Kristoffer Leer fra Niels Bohr Instituttet fortæller om, hvad der kom ud af NASA's seneste Mars Mission, Phoenix.

Den landede i de nordlige egne af Mars, og undersøgte, om der er vandis under overfladen, og hvordan betingelserne er for liv på Mars i dag.

Der kom flere overraskelser ud af missionen, blandt andet noget, der handler om asparges

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 18:12 min.

CERN: Partikelfysik på kanten til det ukendte

Wed, 08 Feb 2012 09:37:13 GMT

Partikelfysikerne er på jagt efter at opklare, hvad universts mindste bestanddele bestod af lige efter Big Bang for 13.7 milliarder år siden. Partikelacceleratoren LHC på CERN giver fysikerne mulighed for at studere vores verden i hidtil ukendt detalje.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.

Research from an ice floe

Tue, 07 Feb 2012 15:36:48 GMT

Past climate on the bottom of the polar ocean

Danish geologists have spent a total of several months floating on a giant ice floe in the Arctic Ocean north of Greenland. They had carefully planned the expedition and calculated the direction of the ice floe. But the ice floe drifted in the opposite direction and led the research team over previously uncharted seabed. The results, the Danes brought back home, caused sensation among climate scientists worldwide and is now a valuable knowledge when scientists attempt to predict future climate.

Produced by: Søren Bruun, The Compound
Produced for: GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Duration: 13:47

Forskning fra en isflage

Tue, 07 Feb 2012 15:35:19 GMT

Fortidens klima på polarhavets bund

Danske Geologer har tilbragt sammenlagt flere måneder flydende på en kæmpe isflage i polarhavet nord for Grønland. De havde nøje tilrettelagt ekspeditionen og beregnet kursen, som isflagen vil tage. Men isflagen drev den stik modsatte retning og førte forskerholdet over hidtil uudforsket havbund. Resultaterne, danskerne kom hjem med, vakte opsigt hos klimaforskere over hele verden og indgår nu som værdifuld viden, når videnskabsfolk forsøger at forudsige fremtidens klima.

Produceret af: Søren Bruun, The Compound
Produceret for: GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

UNDERVISNING: FYSIK PÅ FØRSTE KLASSE

Tue, 07 Feb 2012 14:28:03 GMT

De fysikstuderende på Niels Bohr Institutet bliver nu undervist på en helt ny måde, der har givet helt fantastisk gode resultater. Den traditionelle undervisningsform med forelæsninger i store auditorier er blevet suppleret med fysiske forsøg, hvor de studerende selv skal arbejde med eksperimenterne. Det har betydet en meget høj beståelsesprocent.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008
Redaktør: Gertie Skaarup
Klipper: Rune Eggers Sørensen
Fotograf: Rune Eggers Sørensen
Foto: Niels Bohr Arkivet / Københavns Universitet
Redaktion: Gertie Skaarup og Rune Eggers Sørensen

EDUCATION: FIRST CLASS PHYSICS

Tue, 07 Feb 2012 14:27:02 GMT

The physics students at the Niels Bohr Institute are now being taught in a whole new way, which has given fantastically good results. The traditional form of teaching with lectures in large auditoriums is being supplemented with physics experiments, where the students themselves work with the experiments. This has resulted in a very high pass rate.

Produced by: Niels Bohr Institutet, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film editor: Rune Eggers Sørensen - Photography: Rune Eggers Sørensen - Still photos: Niels Bohr Archive / University of Copenhagen - Editorial staff: Gertie Skaarup og Rune Eggers Sørensen

Big Bang udstilling på Experimentarium

Tue, 07 Feb 2012 14:26:11 GMT

CERN’s udstilling om Big Bang og universets skabelse blev vist i cirka et halvt år på Experimentarium i København. Udstillingen om forskningen på CERN blev arrangeret i samarbejde med fysikere fra Niels Bohr Institutet. Forskere og studerende fra Niels Bohr Institutet holdt foredrag om forskningen på CERN og gav guidede rundvisninger og forklaringer til de mange folkeskole- og gymnasieklasser, der besøgte udstillingen.

Produceret af: Experimentarium, 2011
Varighed: 03:03 min.

X-shooter

Tue, 07 Feb 2012 12:49:09 GMT

X-shooter is the world's most sensitive instrument of its kind to observe the Universe from Earth.

The new astronomical instrument for European giant telescopes, the VLT in Chile makes it possible to observe phenomena in the universe more than twice as good as the best so far.

Danish researchers from the Niels Bohr Institute have developed and built a large portion of the mechanics and electronics for the project.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 16:00

X-shooter

Tue, 07 Feb 2012 12:44:36 GMT

X-shooter er verdens mest følsomme instrument af sin art til at observere universet fra Jorden.

Det nye astronomiske instrument til de europæiske kæmpeteleskoper VLT i Chile gør det muligt at observere fænomenerne i universet mere end dobbelt så godt som det ypperste hidtil.

Danske forskere fra Niels Bohr Institutet har udviklet og bygget en stor del af mekanikken og elektronikken til projektet.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 16:00

Our cosmic roots

Tue, 07 Feb 2012 12:41:43 GMT

By scrutinising images from Hubble Ultra Deep Field – the deepest images of the sky ever made – researchers have gained fascinating new insights about the distant universe.

Knowledge of our cosmic roots.

Duration: 6 min and 30 Seconds.
Produced by: The Niels Bohr Institute, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film Editor: Rune Eggers Sørensen - Images: Hubble Telescope

Vores kosmiske rødder

Tue, 07 Feb 2012 12:40:51 GMT

Ved at granske billederne fra Hubble Ultra Deep Field - de mest yderligt-liggende billeder, der nogensinde er lavet af rummet, har forskerne fået helt ny viden om det fjerne univers.

Varighed: 6 min og 30 Sekunder
Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008

Isens Hemmeligheder - del 3

Mon, 06 Feb 2012 14:24:16 GMT

Det er sidste og afgørende feltsæson af NEEM iskerneboreprojektet i det nordvestlige Grønland. Det internationale projekt med deltagere fra 14 lande ledes af det danske Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet i København.

Forskerne skal bore iskerner hele vejen gennem den 2½ kilometer tykke indlandsis. Året før nåede de ned til en dybde af knapt 1,8 km. Dybere nede håber de af få is fra Jordens varme fortid for mere end 125.000 år siden, hvor klimaet var 5 grader varmere end i nutiden.
Vi står overfor en global opvarmning, og viden om fortidens klima kan hjælpe med at forudsige fremtidens klimaændringer.

Vil det lykkes? Finder de is fra fortiden, der kan opklare klimaændringerne i fremtiden?

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:06 min.

Secrets of the Ice – Part 3

Mon, 06 Feb 2012 14:20:26 GMT

On top of the Greenland ice sheet a group of icecore-scientists are starting a project of drilling a 2.5 km long ice core out of the ice sheet. The ice sheet on Greenland holds a unique archive over the climatic conditions on our planet. The archive reaches back more than hundred thousand years.

We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 23:03 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute

Isens Hemmeligheder - del 2

Mon, 06 Feb 2012 14:15:26 GMT

Iskerneforskerne kommer til NEEM-borestedet på indlandsisen i Grønland. De skal bore gennem den kilometertykke iskappe og hente de iskerner op, der kan fortælle om fortidens klima. Projektet ledes af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Det er tredje feltsæson, og de har nu fået installeret det 13½ meter lange bor, der skal bore gennem den kilometertykke iskappe og hente de iskerner op, der kan fortælle om fortidens klima. Iskernerne undersøges i laboratorier, der er bygget dybt nede i isen. Hvert eneste årlag i isen fortæller om klimaet det år, da sneen faldt.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2009
Varighed: 16:06 min.

Secrets of the Ice – Part 2

Mon, 06 Feb 2012 14:15:17 GMT

We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 17:30 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute

Secrets of the Ice – Part 1

Mon, 06 Feb 2012 14:12:21 GMT

On top of the Greenland ice sheet scientists are starting a project of drilling an ice core out of the ice sheet. The ice sheet on Greenland holds a unique archive over the climatic conditions on our planet. The archive reaches back more than hundred thousand years. We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 15:50 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institute
Read more:

http://www.nbi.ku.dk/english/news/melting_of_the_greenland_ice/
http://www.nbi.ku.dk/english/news/news08/ice_cores_show_abrupt/

Isens Hemmeligheder - del 1

Mon, 06 Feb 2012 14:11:24 GMT

Midt på Grønlands indlandsis skal forskere i gang med et projekt for at bore gennem den tykke iskappe. Vi følger forskerne på vej til NEEM-borestedet og opbygningen af den store lejr. Isen er et unikt arkiv over fortidens klima, og målet med ekspeditionen er at opklare fortidens klima i en tid, da Jorden var varmere end her i vores nutid. Dén viden kan hjælpe klimaforskere idag til at forudsige konsekvenserne af fremtidens globale opvarmning.

Vi følger forskerne i is-ødemarken på vej til NEEM-borestedet og året efter, hvor de skal opbygge hele den store lejr.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 15:27 min.

Isens Hemmeligheder – del 4

Mon, 06 Feb 2012 12:35:01 GMT

Det er nu midt i feltsæsonen af NEEM iskerneboreprojektet i det nordvestlige Grønland.

Det internationale projekt med deltagere fra 14 lande ledes af det danske Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet i København.

Forskerne skal bore iskerner hele vejen gennem den 2½ kilometer tykke indlandsis. De er nu nået mere end 2 km ned, men er man nu endelig efter tre års boringer kommet ned i den varme Eem-tid? De håber at få is fra Jordens varme fortid, Eem-tiden, hvor klimaet var 5 grader varmere end i nutiden.

Vi står overfor en global opvarmning, og viden om fortidens klima kan hjælpe med at forudsige fremtidens klimaændringer.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 19:37 min.

Secrets of the Ice - Part 4

Mon, 06 Feb 2012 12:34:33 GMT

We follow the scientists on their way to the drilling site for the NEEM-project. And we see how they build the camp.

Duration: 19:12 minutes.
Produced by: Niels Bohr Institut

Atom uret, kampen om tiden

Mon, 06 Feb 2012 11:05:04 GMT

Atomer, der er kølet til meget lave temperaturer med laserlys og anbragt i optiske fælder, danner basis for de mest præcise målinger, der nogensinde er foretaget i naturvidenskaben.

Med det optiske atomur har videnskaben fået et meget præcist værktøj, der blandt andet kan afgøre, om vores naturkonstanter - som f.eks. elektronens og protonens masse ændrer sig i tiden.

De bedste atomure er i dag stærkt begrænset af forstyrrelse, der indtræder, når uret skal aflæses. Ved Niels Bohr Institutet søger forskerne at bryde disse begrænsninger ved at kombinere nye metoder i kvantefysik med kolde atomer samt målingsteknikker, der ikke forstyrrer systemets tilstand. Fuldt implementeret anslås det, at uret vil tabe/vinde højst et sekund på størrelsesordenen universets levetid.

Produceret af: NaturScience
Varighed: 3:12 min.

ESS Extreme Materialresearch

Mon, 06 Feb 2012 09:46:13 GMT

One of the world’s most advanced research facilities: The European Spalation Source, ESS, will be built in the Oresund region near Lund.

The facility will be used to conduct research in new super materials and it is of tremendous importance for Danish scientific research.

Produced by: Niels Bohr Institutet, 2009 - Editor: Gertie Skaarup - Film editor: Søren Bruun - Photography: Søren Bruun - Editorial staff: Gertie Skaarup og Søren Bruun

ESS opføres i Øresundregionen

Mon, 06 Feb 2012 09:45:58 GMT

Et af verdens mest avancerede forskningsanlæg, The European Spallation Source, ESS skal bygges i Øresundsregionen nær Lund.

Anlægget skal bruges til at forske i nye effektive supermaterialer, og det får kolossal betydning for dansk videnskabelig forskning.

Produceret af:Niels Bohr Institutet, 2009
Varighed: 06:20 min.

NBI NEWS: Jordskælv i Danmark

Fri, 03 Feb 2012 14:54:32 GMT

Klokken 20 minutter over 6 om morgenen, tirsdag den 16. december 2008, blev Danmark ramt af et jordskælv der gav kraftige rystelser og fik bygninger til at svaje.

Jordskælvet havde sit epicenter cirka 60 km øst for København i Skåne, og havde en styrke på 4,7 på Richterskalaen. Det var det kraftigste jordskælv i 23 år.

Men Danmark ligger ikke i en typisk jordskælvszone, hvor kontinentalpladerne støder mod hinanden, så hvad har udløst skælvet – kan det være tiltrækningskræfterne fra Månen?
Se interviewet i ScienceXplorer: NBI NEWS med geofysiker Klaus Mosegaard, Niels Bohr Institutet:

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008
Varighed: 06:26 min.

Secrets of the Stones

Fri, 03 Feb 2012 14:29:27 GMT

Decoding Ireland’s lost past and separate myth from truth is the mission in this innovative history strand produces by Irish Television RTÈ. The series views Ireland’s history from an international perspective and in this special episode Danish icecore researchers from the Niels Bohr Institute participate in reshaping knowledge of the past. See extract of the programme:

Duration: 8:30 minutes.

Irish Television RTÈ.
Link: http://www.rte.ie/

Stenenes Hemmeligheder

Fri, 03 Feb 2012 14:29:24 GMT

Opklaring af myter og sandheder om Irlands glemte fortid er missionen for denne nyskabende dokumentar-serie produceret af Irish Television, RTÈ. Serien ser på Irlands historie fra et internationalt perspektiv, og i denne episode er danske iskerneforskere fra Niels Bohr Institutet med til at forme et nyt billede af landets fortid. Se udsnit af programmet:

Produceret af:Irish Television, RTÈ.

Varighed: 8:31 min.
Link: http://www.rte.ie/

NBI NEWS: GYLDENT SØM I ISKERNE

Thu, 02 Feb 2012 14:34:58 GMT

Forskningsgruppen Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har ledet projektet, NordGRIP, der har boret en søjle af iskerner hele vejen fra toppen af indlandsisen gennem den mere end 3 kilometer tykke is - ned til bunden.

Isen indeholder informationer om fortidens klima, og det har nu fået en helt ny betydning – i fastsættelsen af Jordens geologiske tidsaldre.

For isen kan opklare et geologisk spørgsmål, som ingen har kunnet finde svaret på før nu - nemlig fastsætte hvornår præcist den sidste istid sluttede og den varme nutid begyndte.

Læs artiklen: Nutiden defineres med dansk iskerneforskning
Hvad forårsagede afslutningen af istiden?

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2009
Varighed: 07:15 min.

NBI NEWS: GOLDEN SPIKE IN ICE CORE

Thu, 02 Feb 2012 14:34:56 GMT

The Ice and Climate research team at Niels Bohr Institute at the University of Copenhagen has led the NordGRIP project, which drilled a column of ice core all the way from the top of the inland ice through more than 3 kilometers of ice – down to the bottom.

The ice contains information about past climates, something that has gained an entirely new significance – in the determination of the geological ages of the Earth.

For the ice can answer a geological question that nobody else has been able to answer before – that is to establish the precise time that the last glacial period ended and the warmer present-day climate began.

Read the article: ‘The Modern Age’ is defined by Danish ice core research
What caused the end of the ice age?
Traces of meteoritic impact in ice cores?
Determination of end of the Ice Age?

Produced by: Niels Bohr Institute, 2008
Producer: Gertie Skaarup
Photographer and editor: Rune Eggers Sørensen

CERN – Power research in the mysteries of the Universe

Thu, 02 Feb 2012 13:10:56 GMT

AT the largest particle accelerator, LHC at CERN, researchers collide nuclei and protons at the highest energies ever reached on Earth.

It is the largest physics experiment in the world. Here, the highest temperatures in the Universe are produced and measured – and also some of the lowest temperatures in the magnets and the LHC ring. The enormous energies are necessary, for Danish researchers from the Niels Bohr Institute to investigate in detail how the Universe looked in the very first fraction of a second after the Big Bang.

The purpose of the experiments is to explore natures fundamental forces, that govern the Universe, in particular the strong and weak forces.

These new and spectacular experiments offer completely new possibilities for studying the conditions prevailing in the Universe billions of years ago, only about 1 millionth of a second after its birth.

Produced by: The Compound for the Niels Bohr Institute, 2011
Duration: 17:03 min.

CERN – Powerforskning i universets gåder

Thu, 02 Feb 2012 13:09:47 GMT

Her i verdens største partikelaccelerator LHC på CERN kolliderer forskerne atomkerne-partikler med højere energi end nogensinde før.

Det er verdens største fysik-eksperiment. Her registreres den højeste temperatur målt på Jorden - og nogle af de laveste i minusgrader. De kolossale energier er nødvendige, når man som de danske forskere fra Niels Bohr Institutet forsker i, hvordan universet så ud i det allerførste splitsekund efter Big Bang.

Formålet er at udforske de fundamentale naturkræfter, der styrer universet.

Nye spektakulære forsøg giver mulighed for helt ny forskning i universets begyndelse for milliarder af år siden - Big Bang.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 16:23 min.

ATLAS - Verdens største fysikeksperiment

Thu, 02 Feb 2012 12:42:42 GMT

Hvordan så universet ud lige efter Big Bang for 13.7 milliarder år siden? – og hvad er det der gør, at alting har en vægt - vejer noget?

Det prøver forskerne at opklare med verdens største fysikeksperiment på Cern, det europæiske center for atomforskning ved Genève.

Følg de danske forskere fra Niels Bohr Institutet i jagten på svar på universets gåder.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 15:15 min.

ATLAS - The world’s biggest physics experiment

Thu, 02 Feb 2012 10:58:10 GMT

What did the universe look like right after the Big Bang 13.7 billion years ago? – and what is it that gives everything mass – or make it weigh something? Follow the Danish researchers in the hunt for answers to the mysteries of the universe

Produced by: Niels Bohr Institute
Duration: 18:46 minutes

NBI NEWS: FULD KNALD PÅ CERN

Thu, 02 Feb 2012 10:43:01 GMT

Så skete det. Verdens kraftigste partikelaccelerator, Large Hadron Collider, LHC i CERN ved Genève i Schweiz er blevet tændt. Danske forskere på Niels Bohr Institutet deltager i to store eksperimenter, og glæden var stor, da 14 års forberedende arbejde var slut og forskningen kan begynde.
Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008
Varighed: 05:16 min.

ALICE Detektoren - DEL 2

Wed, 01 Feb 2012 14:48:46 GMT

ALICE er et af verdens største projekter, som forsker i universets fundamentale gåder. Eksperimenterne foregår i atomacceleratoren på CERN i Schweiz.

Følg forskerne fra Niels Bohr Institutet i arbejdet med at installere det uhyre fintfølende udstyr, der skal sidde midt inde i en kæmpestor magnet på størrelse med et hus.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2008
Varighed: 13:14 min.

The ALICE Detector - PART TWO

Wed, 01 Feb 2012 14:19:53 GMT

For four years the researchers from high-energy physics at the Niels Bohr Institute have been designing and building a detector that should solve some of the mysteries of the Universe – the creation of matter and the fundamental forces of physics.

Duration: 13 minutes and 20 seconds.
Produceret by: The Niels Bohr Institute, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film Editor: Rune Eggers Sørensen - Photography: Neil Mills, CERN & Vianney Lebigot, CERN - Images: ESO - Animations: CERN

MARS: The Phoenix Mission, Part 2

Wed, 01 Feb 2012 12:09:23 GMT

After having flown 250 million kilometres through the solar system, Phoenix landed on the 25th of May 2008 in the northern polar region.

Here there is water in the form of ice under the surface and now researchers can begin to investigate the habitability of the planet. Just below the surface there could be traces of life – life in the form of microorganisms. Just a week after the landing researchers dig down with the robot arm and take the first spoonful of Martian soil, which will be examined by an instrument on the lander’s deck.

Produced by: The Niels Bohr Institute
Duration: 14:52 minutes

MARS: Phoenix Missionen, del 3

Wed, 01 Feb 2012 11:15:53 GMT

Phoenix Mars Landeren producerer strøm via de store solpaneler, så missionen har kun tre måneder med nok sollys til at gennemføre alle eksperimenterne. Derfor arbejdes der døgnet rundt på missionen, hvor forskerne har travlt med at studere de mange data fra eksperimenterne, der skal undersøge Mars-jordens beboelighed for liv. Analyserne afslører god landbrugsjord, men måske er der for tørt?

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 14:33 min.

MARS: Phoenix Missionen, del 1

Wed, 01 Feb 2012 11:15:24 GMT

Rumsonden Phoenix Mars Lander bliver sendt ud i rummet med kurs mod Mars. Her skal den lande i det nordlige polarområde og udforske planetens beboelighed for liv. Med på ekspeditionen er også dansk videnskabeligt udstyr, der skal undersøge Mars-støvet og vindforholdene. Følg missionen fra opsendelsen i 2007 til landingen 10 måneder senere i det nordlige polarområde.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 13:51 min.

MARS: The Phoenix Mission, Part 3

Wed, 01 Feb 2012 11:14:50 GMT

The Phoenix Mars Lander produces power using large solar panels, so it is only during the summer months that the mission has enough sunlight to carry out all of the experiments and the researchers work around the clock. The experiments show, that there is water in the form of ice just below the surface. But are there also other conditions for biological life? That is what the chemical analysis of the soil can reveal. Violent storms blow the dust around in the air and it is captured by the Danish dust magnets on the lander. The dust is being studied by the Danish research team from the Niels Bohr Institute. The actual airborne dust can tell about water’s effect and with that the basis for life on the harsh planet.

MARS: Phoenix Missionen, del 2

Wed, 01 Feb 2012 11:14:28 GMT

Efter at have fløjet 250 millioner kilometer gennem solsystemet i næsten 10 måneder landede Phoenix den 25. maj 2008 på Mars præcist, hvor det var planlagt i det nordlige polarområde. Her er der vand i form af is i undergrunden, og nu kan forskerne begynde at udforske planetens beboelighed. Kan der være liv på Mars? Følg det danske forskerteam i arbejdet fra kontrolcentret i Tucson, Arizona med eksperimenterne på Mars.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 14:22 min.

MARS: The Phoenix Mission, Part 1

Wed, 01 Feb 2012 11:13:32 GMT

Was there ever life on Mars? – could there still be life on the cold, red desert planet? The spacecraft Phoenix Mars Lander is launched into space on a course towards Mars. After almost ten months it approaches its goal – Mars, where it lands in the northern polar region and will explore the habitability and climate of the planet.

On board the mission there are also Danish scientific instruments. Researchers at the Niels Bohr Institute at the University of Copenhagen have developed scientific instruments, CalTargets to study the minerals on Mars.

Produced by: Niels Bohr Institute
Duration: 14:09 minutes

ESS opføres i Øresundregionen

Mon, 05 Jan 2009 15:00:00 GMT

Et af verdens mest avancerede forskningsanlæg, The European Spallation Source, ESS skal bygges i Øresundsregionen nær Lund.

Anlægget skal bruges til at forske i nye effektive supermaterialer, og det får kolossal betydning for dansk videnskabelig forskning.

Produceret af:Niels Bohr Institutet, 2009
Varighed: 06:20 min.

Superconductors at Atomic Level

Sun, 04 Jan 2009 13:28:00 GMT

The research centre PSI is one of the few places in the world where you can study something of the very smallest: How different materials are build up atom by atom. The research is world-class and Danish scientists work here doing research on super conductors.

Produced by: Niels Bohr Institute, 2009
Duration: 11 minutes

Superledere i Atomperspektiv

Sun, 04 Jan 2009 13:16:00 GMT

Forskningscentret PSI er et af de få steder i verden, hvor man kan studere noget af det allermindste: Hvordan forskellige materialer er bygget atom for atom.

Det er forskning i verdensklasse og danske videnskabsfolk kommer her for at forske i superledere.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 10 min.

The ALICE Detector - PART ONE

Sat, 03 Jan 2009 15:12:00 GMT

Duration: 10 min.
Produceret by: The Niels Bohr Institute, 2008 - Editor: Gertie Skaarup - Film Editor: Rune Eggers Sørensen - Photography: Eduardo Hidrobo Escobar - Images: Hubble Teleskopet - Animations: CERN

ALICE Detektoren - DEL 1

Thu, 01 Jan 2009 15:32:00 GMT

I fire år har forskerne fra højenergifysik på Niels Bohr Institutet arbejdet på at udvikle og konstruere en detektor, der skal opklare universets mysterier - stoffernes opbygning og de fundamentale fysiske kræfter.

Vi følger arbejdet på Niels Bohr Institutet med at opbygge den avancerede detektor, der senere skal installeres i den store atomaccelerator, LHC på CERN, den Europæiske Organisation for Atomforskning ved Génève.